Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Topfrise-Middelfartgenbrugsplads

Retningslinjer for aflevering af jord på genbrugspladsen.

 

På genbrugspladserne må der fra hver adresse højst afleveres 1m3 jord.

Som udgangspunkt håndteres alt jord, som afleveres på genbrugspladsen, som forurenet jord.

Områdeklassificering

Det er vedtaget ved lov, at alt jord i byzone som udgangspunkt er lettere forurenet (området er med et fint ord klassificeret som forurenet, deraf betegnelsen områdeklassificering).

Udtagelse fra områdeklassificering

Kommunens miljøafdeling har vurderet alle arealer i byzonen. Man har undersøgt, hvilke aktiviteter der tidligere har været i området. Hvis man vurderer, at der ikke er risiko for at jorden er forurenet, har man udtaget arealet fra områdeklassificeringen. Der vil typisk være tale om nyere boligområder, der er udstykket på tidligere landbrugsjord. Her betragtes jorden som ren.

 

Jordflytning skal anmeldes

  • Hvis du skal flytte mere end 1m3 jord fra et områdeklassificeret område, skal du anmelde det til kommunen.
    • Det gælder også hvis jorden er blevet analyseret og er konstateret ren.
    • Flytning anmeldes ved hjælp af hjemmesiden www.jordweb.dk
      • Hvis det er første gang du anmelder, skal du tilmelde dig som ny anmelder. Følg vejledningen på siden.
    • Det er gratis at benytte jordweb.
  • Hvis du skal flytte under 1m3 jord (totale mængde fra den samme matrikel) til kommunens genbrugsplads skal flytningen ikke anmeldes.

Hvis du skal flytte jord fra områder i byzonen, som er udtaget fra områdeklassificeringen skal flytningen ikke anmeldes, uanset mængden.

Yderligere informationer kan læses her (link til jordstyringsregulativet) - eller du kan kontake Jordgruppen i Teknisk Forvaltning på tlf. 8888 5500

 

Sidst opdateret af Administrator
23. august 2013

Middelfart Kommune
Affald & Genbrug
Fynsvej 100
5500 Middelfart

Kontakt

AffaldOnline
(adgang med nøglekort)

Se tømningsdage

Driftsforstyrrelser