Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Topfrise-Middelfartgenbrugsplads

Vinterberedskab

Vinterberedskab for indsamling af dagrenovation og genbrugspladser
 
I tilfælde af snevejr og glatføre, skal du udføre sne- og glatførebekæmpelse, så Affald & Genbrug kan afhente dagrenovation på din bopæl.
 
Inde på egen grund:
 
På adgangsvejen til stativ/beholder, og omkring stativ/beholder, skal der være skrabet sne, og saltes eller gruses inden kl. 7:00 på tømmedagen. Der udleveres grus på genbrugspladserne (maks. 2 spande pr. besøg).
 
Kørevejen:
 
Bor du på en vej, hvor der ryddes sne, skal du huske at rydde den snevold, som sneploven laver, så renovations­medarbejderne ikke skal trække spanden eller kærren gennem volden.
 
Bor du på en vej, hvor renovationsbilen ikke kan komme frem på grund af sne- eller glatføre, skal beholderen sættes op til nærmeste farbare vej. Affald & Genbrug vurderer, om der i en periode skal opstilles fællesbeholdere for enden af vejen, til poser/sække med dagrenovation. Hvis du skal bruge fællesbeholdere, får du en meddelelse i postkassen. Det står også på hjemmesiden www.middelfart.dk/affald under ”driftsstatus”.
 
Aflevering af dagrenovation på genbrugspladsen:
 
I perioder med sne- og glatføre, kan der også afleveres sække med dagrenovation på genbrugspladsen, eller affaldsbehandlings­anlægget på Bogensevej 89. Hold øje med hjemmesiden om, hvornår man kan aflevere affald her.
 
Indstilling af renovationskørsel og lukning af genbrugspladserne:
 
Hvis vintervejret bliver meget dårligt, kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at indstille kørsel med renovationsbiler, og lukke genbrugspladserne, af hensyn til medarbejdernes og borgernes sikkerhed. Det kan f.eks. ske i tilfælde af storm eller orkan, ved islag, eller situationer hvor politi eller beredskab fraråder al udkørsel.
 
Du kan se på hjemmesiden www.middelfart.dk/affald, om genbrugspladsen er lukket, eller kørsel med dagrenovationen er midlertidigt indstillet.

Sidst opdateret af Administrator
02. januar 2014